Efter 24 timers rejse ankom vi tirsdag eftermiddag endelig til Kathmandu lufthavn, som mere lignte en gammel banegaard. Vi har derfor nu haft tre dage til at opleve byen, som altid er levende. I starten foeltes det livsfarligt at gaa paa gaden, hvor bilerne koerer i en stor paerevaelling – men nu er vi ved at laere bare at ga ud foran dem, for det er aabenbart saadan man bare goer.
Vi bor I Thamel – backpackerdelen af Kathmandu – og selvom hotellet ligger meget centralt er dets gaardhave naermest en lille oase, hvor vi alle nyder, at bildyttene er knap saa hoeje.
Vi har efterhaanden laert omraadet at kende, og jeg er saa smaat begyndt mig at vende mig til det anderledes: trafikken, tiggerne, de meget naergaaende saelgere osv. Alt er anderledes, men alligevel kan man faa de samme varer som derhjemme – bare til en billigere pris, hvis man mestrer at prutte om den.
I gaar var vi paa sightseeing, hvor vi saa abetemplet (Swayambhunath) , og vi besoegte festivalen paa Durbar Square, hvor den levende gudinde Kumari blev vist frem sammen med to andre drengeguder. Det var sjovt at se hvor stor en begivenhed dette var for de lokale, og hvor meget de havde gjort ud af deres beklaedning.
Alt i alt er byen fascinerende og dynamisk. Lokalbefolkningen er soede, og hvis man kan et par gloser paa nepali faar man altid det stoerste smil retur. Paa tirsdag tager vi paa rafting og trekking, hvor turen bl.a. gaar til Chitwan og Pokhara, og jeg glaeder mig til at se den overvaeldende natur samt til at faa en dosis frisk luft :)
