Indien

Saa er vi kommet tilbage til Kathmandu efter en 10-dages tur til Indien. Vi besoegte foerst hinduernes hellige by, Varanasi, hvor vi havde nogle meget "turistede" dage. Omraadet vi boede i og selve byen var meget snusket, saa alle de tilbud, vi skulle bruge, var paa hotellet - men saa fik jeg da ogsaa den foerste luksus-hotel-oplevelse. I Varanasi sejlede vi paa gangesfloden om morgenen for at se de hellige maends morgenritualer med boen og badning i floden, og vi kunne nyde den smukke solopgang. Om aftenen var der en af deres mange festivaler, hvor vi lejede en baad og saa denne fra floden. Paa rickshawhjemturen havde vi om aftenen spottet et McD-omraade med butikker med almindelige t-shirts osv., saa naeste dag tog vi ud paa et laengere shoppeprojekt: mig og Louise fik fat i en rickshaw-mand, som for 10 rupees ville koere os hen til stedet med McD, men det viste sig, at han koerte os et helt andet sted hen, hvorefter han naegtede at koere laengere. Saa vi pruttede os frem til ny pris, og troede at vi var paa rette vej, da han satte os af i et gademylder, og kontaktede en lokal mand til at foelge os rundt. De var meget staedige, og vi foelte os godt snydt, men da vi gik rundt i de smaa gader, som naermest blev lukket inde af de skraanende husmure, begyndte vi at tage det som en oplevelse, og vi endte med at sidde 1-2 timer i en lille bitte butik, hvor en skraedder og hans datter fandt toej frem til os i ubeskrivelige maengder. Og det var jo alt sammen "Luna-toej", saa jeg fik braendt alle mine penge af i den snuskede lille sidegade, og jeg var lykkelig for at jeg ved et tilfaelde havde fundet alt det skoenne toej :)

Efter et par dage tog vi nattoget til Agra, hvor vi rigtig kom taet paa de lokale, og hvor den enorme sprogbarriere gjorde, at vi ikke anede, hvornaar vi skulle staa af om morgenen. Vi hyggede os gevaldigt, og der var naermest en smule lejrskolestemining over det, med koejesengene og foelelsen af at vi var paa vej til noget nyt.
Vi var kort tid i Agra, hvor vi saa Taj Mahal, Red Fort og Faktehpur Sikri, som alle var nogle helt fascinerende monumenter. Det var utroligt at taenke sig til, hvordan bylivet maatte have vaeret, dengang, hvor fortet og "den doede by" var paa sit hoejeste kulturelle punkt.
Turist-indere stroemmer ogsaa til disse bygninger, og vi maatte hurtigt vaenne os til, at der enten diskret blev taget billeder af os, eller at vi blev spurgt om vi ikke ville stille op. De havde nok aldrig set saa blege mennesker foer, blev vi enige om.

I Delhi fik vi ogsaa set en masse bygninger, og derudover noed vi byen og det indiske, som vi saa smaat var begyndt at vaenne os til: vi saa en aegte bollywood-film i biografen, hvor tre unge drenge bag os sang med paa sangene og fniste, naar et kys blev antydet. Og derudover gik vi paa lange shopping-ture i de smaa snuskede gader i haab om at vi ville finde en ligesaa soed skraedderbutik, som vi fandt i Varanasi.

Indien var meget anderledes end Nepal, og det tog et stykke tid at vaenne sig til at de ikke er helt saa venlige som nepaleserne, og at man let kunne blive snydt. Stemningen og bylivet var rart i det lokale miljoe, men ligesaa snart man kom ud i noget mere crowded og turistet, kunne bombetruslen godt fornemmes i stemningen, og specielt de unge drenge var fristede til lige at vaere lidt for naergaaende. Men efter at have faaet det lidt paa afstand, er det nu de gode ting, jeg husker fra Indien-turen

I morgen skal vi starte paa boernehjemsarbejdet, og jeg glaeder mig til at se ungerne samt til at have en maaned, hvor vi virkelig kan falde til ro og falde til i deres hverdag og kultur.

Et billede til far: mig foran Taj Mahal.

En hellig ko hviler sig i skyggen helt upaavirket af trafikken.