24. oktober 2008

Boernehjemmet

Saa har vi efterhaanden vaeret paa boernehjemmet i en uge, og jeg bliver gladere og gladere for det og de 57 unger, efterhaanden som vi vender os til alt det primitive og anderledes. Boernehjemmet er dog meget velfungerende og bliver drevet udelukkende gennem velgoerenhed - vi havde nok forventet nogle langt fattigere vilkaar, men heldigvis har ungerne ikke nogle betydelige mangler. De kulturelle forskelle er dog store, og nannyernes og de aeldre boerns forhold til det med at slaa og hygiejne kan godt virke skraemmende og frastoedende for os. F.eks. havde et barn gennemvaedet sine bukser med tis, som en nanny tog af hende, hvorefter hun toerrede en anden unges snotnaese med de plaskvaade bukser.
Vi bor hos familien, som driver boernehjemmet, i et meget kaerligt og aabent hjem, hvor der er plads til alle: 6 smaa babyer, nannyer og deres boern, stoerre boern fra boernehjemmet, niecer og nevoer osv., saa der er altid noget at give sig til. Desuden er der ogsaa to hollandske piger, som har vaeret meget soede til at saette os ind i tingene og til at hyggesnakke.
Der er 45 minutters gaagang fra huset til boernehjemmet. Vi staar for det meste op, saa vi er paa boernehjemmet ved syv-tiden, og naar ungerne er sendt i skole ved 9-tiden kan vi saa lege med de smaa og "syge" boern eller daske lidt rundt i byen. Ved tretiden kommer de saa smaat tilbage igen, og saa er det altid hyggeligt at vaere der til at lege og hoere om deres dag osv.
Selvom boernene nok er vant til, at der hele tiden er frivillige hjaelpere, som der kommer og gaar paa boernehjemmet, saa er det dejligt at maerke, hvor glade de er for den ekstra opmaerksomhed, de faar fra os, og hvor trygge de naermest foeler sig fra starten - og vi bliver glade over den glaede de udviser.

Mig og Louise med nogle af ungerne.
Dans i musiktimen.