Chepang Hill Trekking

Saa er vi endt i Chitwan efter at have trekket i 5 dage. Vi startede ud med riverrafting i et fantastisk vejr, saa paa de rolige bredder badede vi i floden, og ellers soegte vi bare nogle vilde boelger. Det var sjovt og skal helt klart proeves igen, naar vi kommer til Pokhara.
Vi har trekket i mange forskellige landskaber lige fra golde trapper, som bare gik stejlt op af, til det mere regnskovsagtige. Vi havde to dage med regn, hvor vi blev godt gennembloedte, og skulle passere nogle vilde stentrapper, saa det var stort set som at vade igennem smaa vandfaldsagtige klipper i 6 timer, hvor iglerne konstant var klar til at springe paa os.
Vi har overnattet i telt paa skoler og et gammelt fort, hvor vi altid trak de lokale til, og ungerne sad med aben mund og stirrede loes paa os, fordi der endelig skete noget nyt. Det var vaeret maerkeligt at opleve de her stammefolk, hvis hverdag er ens hver eneste dag, og hvor deres formaal med dagen nok bare er at overleve. Det saetter virkelig tingene i perspektiv for saadan en gruppe unge som os, og jeg kan maerke, at jeg lige nu i langt hoejere grad vaerdsaetter alle de goder, som vi har der hjemme og bare tager for givet.
Naturen som vi saa paa vores vej var al udmattelsen og de 17 iglebid vaerd. Den er saa overvaeldende smuk, og man kan se nye perspektiver i det samme billede hele tiden. Det er dog det svaereste at fotografere. Man skal have en linse paa 360 grader, eller noget i den retning. Man ser paa det, saa kigger man i soegeren, og pludselig er der ikke mere tilbage. Naar man proever at ramme det ind, forsvinder det.

Alt i alt var turen fantastisk, og dette kan vores team og guider helt klart tage en stor del af aeren for. De var opmuntrende, naar det var lidt for vaadt og graat, og naar vi var i lejrene var de altid klar til at lave en kop te eller varm kakao. Det var saa hyggeligt, og nogle gange sad jeg og dagdroemte om vandreturene med mor og far og Sille, hvor det eneste, der drev os var varm kakao og kitkat. Desuden havde vi verdens bedste kok – vi oversaa bl.a. en gedeslagtning – og den sidste aften bagte han afskedskage. Selvom det var svaert at kommunikere med mange af dem, var de en del af gruppen, og det var trist, da vi blev laesset af I Chitwan og vinkede farvel til bussen med dem i.

Den foerste morgen vaegnede vi op med disse unger, som sad og kiggede spaendt paa os - men vi var jo ogsaa paa deres lokale bjergskole, hvor de maks. maatte have 2 timers gaatur til.

Udsigten var helt fantastisk - her et billede taget fra vores sidste camp, hvor vi havde slaaet lejr paa et ruin-fort.