Afslapning i Last Resort og Pokhara

I fredags koerte vi til Last Resort, der er "backpackerparadiset", som unge og gamle eventyrlystne stroemmer til, da verdens naesthoejeste bungeejump-udspring findes her. - Det skulle jeg dog ikke nyde noget af. Stedet ligger afsides, og det foeltes lidt som at gaa rundt i en luksusjungle pga. bevoksningen, husteltene vi boede i, og de fine gangstier. Fra teltets indgang havde vi udsigt ud over en frodig groen dal, hvorfra vi kunne hoere flodens og vandfaldenes beroligende buldren og chikadernes sang.
Paa Last Resort fik jeg en times massage, hvor samtlige af mine led og knogler blev knaekket igennem, efter at jeg havde vaeret paa rapelling-tur. Det var den fineste og smukkeste naturoplevelse, hvor vi konstant befandt os i frodige vandfaldsomraader. - Og saa skulle vi bare rapelle igennem syv vandfald, hvis laengde tilsammen var 180 m, og hvoraf det laengste var 45 m. Det var paa ingen maader graenseoverskridende, men vaeldig smukt og fascinerende, naar man hang 90 grader ud fra klippevaeggen med vandfaldet, og selv skulle styre sin line.

Derefter tog mig og Lulle til Pokhara, hvor vi er nu, for at slappe af og nyde Nepal inden vi tager hjem. Vi har shoppet, slentret rundt i gaderne, slappet af paa cafeer, badet ved vandkraftvaerket - og vigtigst af alt: paraglidet. Selvom jeg var ved at kaste op af skraek, foer vi skulle i luften, var jeg helt afslappet, da vi loeb ud over klippekanten, og bagefter bare sad og svaevede i luften. Vi kunne se ud over hele Pokhara og soeen, og selvom jeg var hunderaed, var det en fantastisk foelelse, saadan at svaeve rundt i luften - det kan slet ikke beskrives :)


Lulle i luften og udsigten, som var fantastisk.