1. august 2010

KL og Melaka

Nu er vi snart på vej hjemad efter adskillige dage i KL og en weekend i Melaka. Vi har virkelig toppet mht. afslapningsfaktor, med stor opvartning fra famílie og Nikolai og Charity.
Vi har spist lækkert mad kokkereret i eget køkken!, vi har set markeder, en Bird Park (med en papegøje, som efter Keiras mening sagde: "hvordan-går-det?"), Batu Caves med hindutempler i limstenshuler (hvor største attraktion var drengen, som fik stjålet sin cola af en snedig abe), utallige indkøbscentre, utallige letpåklædte kinesere!, et aquarium-museum, hvor vi kunne gense alle vores dykkerfisk og hajEN. Vi har kørt i taxa i en time for 100 kr, vi har spist dejlig mad (igen), vi har daset i kvarterets pool, spist lækre doughnuts med fyld + tonsvis af sushi og rugbrød. Vi har været i børnehave, hvor børnene ikke leger og ikke bliver beskidte, og vi har fået en halv times hårvask hos frisøren, og en knap så heldig klipning..
KL er kæmpe med tonsvis af motorveje - i op til fire lag, store højhuse og byggepladser alle vegne. Det er ikke specielt charmerende, men her er civiliseret, og vi har fået shoppet en del moderne, billige ting :) og nydt familiehyggen og ungerne.
I Melaka slentrede vi omkring og så ruiner, fine gamle huse fra kolonitiden med gårdhaver og lysindfald fra de øvre etager, et gammelt skib og en del templer. Det er nok en af de fineste byer, vi er stødt på i Malaysia, og vi fik prøvet en del cafeer af. Spiste sushi på nightmarket (igen), og opvartede de to unger, som stjæler alles opmærksomhed med deres charme og lækkert afrohår.
I morgen skal vi lige se det indiske kvarter og lidt historiske bygninger, inden vi begiver os ud til lufthavnen. Det bliver godt at kommer hjem, men det er altid lidt mærkeligt, når man har vænnet sig til rejselivet. Kommer nu til at savne det.

23. juli 2010

Pulau Tioman

Badning, afslapning, mad, snorkling, is, fest og dykning. Vejret svinger fra varm sol til overskyet og kaempe uvejrer - men de varer heldigvis aldrig alt for laenge. Og saa er det godt at vaere gode venner med dykkerreceptionisten Izan, saa vi kan sidde og lune os i butikken foran en god film.
For foerste gang har vi haft rent toej og eget bad. Det er ren luksus.
Det er sjovt og fascinerende at dykke - en helt ny verden med nemofisk, neonfisk, skildpadder, de fineste koraller, og en enkelt haj. Vi har haft den soedeste instruktoer med god taalmodighed og masser af humor. Og det har der saa sandelig vaeret brug for, naar vi hverken vil have vand i oejnene eller naesen. Men vi bestod da :)
Derudover har vi oplevet slaaskampe ud af det blaa og ladyboymassage til kl. tre om natten. Det var meget dejligt, og meget haardt, og foerte til blaa maerker hos stakkels Maria. Han/ hun vidste lige, hvordan der skulle tages fat.. I gaar var vi ude og night dive - det sidste dyk i denne omgang. Det var lidt uhyggeligt med det moerke vand, men heldigvis havde vi lokket AJ med. Vi saa en masse sovende fisk, og generelt var det bare meget anderledes i forhold til dykkene i dagslys. Og uhyggeligt (igen).
I morgen tidlig tager vi afsted til Kuala Lumpur. Det bliver hyggeligt.

14. juli 2010

Pulau Kapas

Sidder i dette nu i Mersing, hvortil vi i eftermiddag er ankommet fra Pulau Kapas. I morgen rejser vi videre til Pulau Tioman for at vaere der i ca. 2 uger, hvor vi skal dykke og besoege Marias bror.
Pulau Kapas er den skoenneste paradisoe med faa turister og meget afslappet stemning, og tiden er gaaet med dasen og snorkling. Det var det fineste sted med hvide sandstrande, koralrev og haengekoejer til frit brug. Vi ankom dagen foer min foedselsdag, og hvilket sted at fejre/ nyde saadan en. Isaer naar de soede vaerter tager til fastlandet for at hente laekker cheesecake-foedselsdagskage og holder surpriseparty for en om aftenen. Maria havde nok ogsaa en lille finger med i spillet. I vores lille brandert fik vi overtalt den lokale Kayan til at tage paa baadtur med tre piger den naeste dag, saa han sejlede os ud, og droppede os af og sejlede vaek, for at hente os en halv time efter. Vi floed rundt i vandet med stroemmen og kiggede paa alverdens farverige fisk og smaa fisk i kaempe stimer, men desvaerre ingen hajer denne dag. Da han kom tilbage havde han hentet forkost, hvilket bestod af hvidvin og dansk brieost, og vi sejlede hen til nogle klipper, hvori der var en pool. Tiden gik med dasen - og det var noget saa dejligt. Om aftenen havde vi det vildeste uvejr, men det var dejligt smukt at se, naar naturen virkelig viser sine kraefter, og naar man befinder sig et sted med fuld forkaelelse og laekker mad er det lige til at holde ud.

10. juli 2010

The Kite-maker i Kota Bharu

I dag besoegte vi den lokale dragemager, og det er laenge siden, at jeg har vaeret saa betaget og fascineret. Hans arbejde var fantastisk med lag-paa-lag af glanspapir, og sirligt udskaarne moenstre. Det var en skam, at hans haandvaerk ikke kunne foelge med til dk i min taske. Men hvis jeg bliver traet af medicin, er jeg nu velkommen til at vaere hans laerling. Heldige mig. Vi besoegte ogsaa et par skuffende museer, men det var en oplevelse, at se deres standard og forventninger til hvordan ting skal vaere. Og shopping. Det kan jeg jo altid faa tiden til at gaa med.
I morgen tidlig tager vi bussen til Kuala Terengganu. Det bliver spaendende at se, hvad den by byder paa.

9. juli 2010

Junglen i Taman Negara og Kota Bharu

Nu er vi ankommet til Kota Bharu efter et par dage i junglen. Vi boede i en lille landsby, som var afgraenset fra junglen af en flod. Der var faa mennesker, hvoraf de fleste var turister, men folk var soede, saa vi noed de lune junglenaetter i godt selskab. Derudover naaede vi at komme paa gaatur i junglen om natten, hvor vi saa en groen slange, men det var ingenting i forhold til slangen paa hostellet.. Den naeste dag trekkede vi op til nogle udsigtspunkter, og vi fik taget nogle gode billeder - drivvaade af sved. Begefter fik vi proevet vores hoejdeskraek af paa haengebroerne mellem traetoppene, og vi var paa en lidt primitiv raftingtur, hvor vi blev plaskvaade.
Da vi tog derfra sejlede vi i to timer ned langs floden, hvorefter vi blev koert til den lokale togstation for at tage jungletoget til Kota Bharu - en tur paa 8 timer, hvor vi fik set en masse af landet. Her oplevede vi indere med baerbar musik, og mange nysgerrige boern, som kedede sig, og soegte underholdning hos de hivde piger (os). Toget var stopproppet, men folk tog det med et smil og faldt i snak med hinanden. Vi ankom til Kota Bharu ved ni-tiden i gaar aftes, hvor vi gik paa nightmarket for at finde noget mad, og hvor vi stoedte paa utallige fede rotter.
I dag har vi gaaet lidt rundt i byen paa de farverige markeder, men det er helligdag (fredag) pga. alle muslimernes boen, saa det meste er lukket, og vi maa indfinde os med at tage en afslapnignsdag. Forhaabentlig sker der en del mere i morgen. Jeg haaber paa, at vi faar set lidt dragebygning, noget batik og andre spaendende kulturelle ting, og saa er der ogsaa nogle museer, som skal besoeges.
I morges saa vi en bird singing competition, hvor 200- 300 fugle i hvert deres dekorative fuglebur konkurerer om at synge bedst. De bliver bedoemt paa mandighed, hvor meget de synger inden for 2 min, melodien og resonansen. Det var et meget spoejst projekt, men vi tror, at fugleejerne, som alle er maend, nyder at faa lidt credit for deres smaa fugle..

4. juli 2010

Cameron Highlands - Tanah Rata

Vi er taget op i hoejlandet, hvor vi nyder den koelige brise og hvor solens straaler virkelig bliver vaerdsat. Der er groen junglebevoksning og bakker/ bjerge allevegne, og store jordbaergartnerier. Det er vidst det de lever af , her i omraadet, saa der kan koebes alverdens made-in-china-souvenirs med jordbaer paa, som fx oerevarmere.. Har endnu ikke helt gennemskuet meningen med det. Bortset fra det, er her meget charmerende, saa snart man kommer lidt vaek fra hovedvejen. Chikaderne og fuglene synger uafbrudt, og der er en del forskellige ting at se.
I dag var vi paa en tur med guiden Lee, og det var hyggeligt, spaendende og ikke mindst dejligt nemt. Vi lagde ud med en tur i regnskoven, hvor vi efter en halv times trekking i mudret lerjord, og passage gennem floder endelig kom til en kaempe-blomst - ca 40 cm i diameter. Vi drak bambusvand, saa nogle forskellige jungleting, og gik derefter hen til en lille landsby med orang asli folk - dem der bor i junglen. De har som saedvanligt verdens soedeste, fotogene unger, vi fik lov til at proeve deres pusteroer med pile - dog ikke med gift - og vi blev belaert om alverdens naturmedicin. Feks en rod, who makes you strong like a horse - vel at mene kun for maend...
Derefter badede vi i floden, og saa gik turen ellers videre i jeep til en fascinerende smuk teplantage, butterfly garden og en jordbaerfarm..
Da vi kom hjem, gik vi ned for at finde noget mad, og paa den lokale gaderesteaurant stoedte vi igen paa Lee. Vi fik en god, lang snak om malaysia, og da han var ivrig efter at hoere om danmark, fik vi ogsaa vendt mange ligheder og isaer forskelle. Det er saa dejligt, naar man bare falder over saadanne oplevelser!
I morgen er vores sidste dag her, foer vi tager til Taman Neagara, og vi har taenkt os at gaa ud til et vandfald gennem skoven og maaske skal vi ogsaa lige forbi et tempel eller to.
Computerne indtil videre har vaeret ret langsomme, men haaber da paa, at jeg foer eller senere kan faa oploadet nogle af de fine billeder, som vi faar taget..

d. 5. juli:
Vi var rigtig gode til at navigere efter kort, og fik set hele to vandfald. Vi gik gennem skoven til nabobyen, hvor vi besoegte et hindutempel og Sam Poh templet, som er buddhistisk. Det var en dejlig tur, men aergeligt, at de ikke har nogle ordentlige lossepladser, og at skraldet derfor ligger og flyder i de ellers saa naturskoenne omraader..
Det skal ogsaa lige naevnes, at vi i gaar aftes havde besoeg af en hvid python paa godt en meter i badet paa vores hostel - der var stor panik, og da slangepolitiet kom efter den, kunne vi rigtig se, hvor stor og fed den var, uden at skulle satse livet.
Den er fredet, og vil leve videre i regnskoven et sted.

I morgen rejser vi som sagt ud til Tamen Neagara, hvor vi ligger ud med at sejle op af floden og tage paa natte-trek i junglen. Jeg glaeder mig som et lille barn.

1. juli 2010

Malaysia - Penang - Georgetown

Saa er jeg paa farten igen sammen Maria, og destinationen er Malaysia. Vi skal nyde det tropiske vejr i godt en maaned, vi skal lege bagpacker, vi skal laere at dykke paa Marias brors oe, og saa skal vi afslutte det hele i Kuala Lumpur paa besoeg hos Nicolai og Charity plus unger, hvor Sille og mor og far ogsaa dukker op. Det bliver en fortraeffelig maaned.

Vi ankom til et vaadt Malaysia med 32 grader og regn og torden, saa paa trods af den knap 24-timers rejse i fly og lufthavne (hvor man i London kunne faa kaempe Ben & Jerrys til 2 pund stykket!) besluttede vi at udnytte det daarlige vejr til at rejse videre i. Vi tog et ekspresnattog, som var knapt saa ekspresagtigt (300 km paa 7 timer), til Butterworth, hvor vi ankom 6.30. Vi vaagnede brat op, da et stenslag lavede et skudagtigt-hul i ruden ved siden af os, og derefter blev vi draget af at kigge paa slummen langs skinnerne i solopgangen, og beboerne som saa smaat begyndte at pusle rundt i blikskurrene. Fra Butterworth tog vi faergen til Georgetown, hvor vi saa er nu. Den foerste dag blev brugt paa at slentre rundt i byen - vi saa et par offentlige bygninger fra kolonitiden, en masse templer - kinesiske, buddhistiske, hinduistiske - og en enkelt moske. I det indiske kvarter fik jeg rigtig droemt mig tilbage til indien med diverse shopping og samosas til 1 kr stykket. Det var dejligt!
I nat fik vi sovet godt ud efter to doegns rejse, saa vi kom lidt sent ud af doeren. Vi tog ud til Kek Lok Si templet, som er et af de stoerste buddhisttempler i Sydoestasien, og slentrede rundt der i mange timer, og blev holdt koelige af den konstante stoevregn. Det var fascinerende smukt og bizart. Vi havde forventet noget helligt, og det var det formentlig ogsaa, men store dele af templet og hele vejen dertil var klistret til med souvenirshoppe - der skal jo tjenes penge paa alt.
Aftenen sluttede vi af med et kinesisk skuespil med skingrende sang, store elegante armbevaegelser og markant mimik, samt chai-to-go i poser med sugeroer fra den lokale gadebiks. Vaeldigt smart paafund.
Bussen til den botaniske have og penang hill var desvaerre i stykker i dag, saa vi har slentret rundt (igen), set de sidste par ting, koebt en masse ting og skrevet et par postkort i parken, hvor vi noed solen. Om lidt skal vi paa night market og opleve lidt natteliv.
I morgen rejser vi til Cameron Highlands..